En møbelknop gør det nemt for dig at åbne både skabe og skuffer. Foruden den funktionelle del kan møbelknopper også være en del af den røde tråd mellem hjemmets rum. Du kan nemlig anvende møbelknopperne i både køkken, bad, soveværelse, kontor mm. Alle de steder du har skabe og skuffer, vil du kunne anvende møbelknopper. De findes i mange afskygninger, hvilket burde gøre det muligt at finde nogen, der passer til din stil og indretning.
Møbelknopper kan også udskiftes på gamle møbler, der trænger til et friskt og nyt look. Det er en utrolig billig løsning, når det kommer til fornyelse og indretning generel. Du vil derfor kunne bruge en møbelknop til at sætte dit personlige præg på stilen i hjemmet eller på en givent møbel.
Forny dit hjem med møbelknopper
Det kan være dyrt at skifte hele dit køkken ud eller renovere hele dit badeværelse. Der findes dog løsninger på at få den her fornemmelse af fornyelse uden at skulle lave et stort renoveringsprojekt. En af de ting du kan gøre i forbindelse med at forny dit hjem eller enkelte rum, er at udskifte eller benytte møbelknopper. En møbelknop kan fås i mange forskellige former, farver og udskæringer. Inden du går i gang med at købe en masse møbelknopper, er det en god idé at finde ud af, hvilken stil du gerne vil have, og hvad der passer til den indretning, du ønsker. Du kan nemlig både få møbelknopper med et klassisk udtryk, et moderne udtryk, et rustikt look eller noget helt fjerde. Mulighederne er mange og det gælder også i forhold til materialevalg.
Møbelknopper og materiale
Der findes et hav af forskellige møbelknopper, og her er materialet også en vigtig faktor. Du vil måske gerne finde et materiale, der allerede passer til din stil og indretning, men det kan også være, at du er på udkig efter noget helt nyt. Uanset hvad kan det være rart at vide, hvilke materialer der findes møbelknopper i, for derefter at finde ud af, hvad du er mest til.
Det materiale der oftest bruges til møbelknopper er bl.a. træ, messing, kobber og porcelæn. Alle materialer kan fås med forskellige behandlinger og farver. Du vil altså kunne finde møbelknopper i messing som fx enten er bruneret, poleret eller børstet. Messing er derfor ikke bare messing og det samme er gældende med de andre materialer. Måden det er behandlet på, har stor betydning for udtrykket og dermed stilen.
Derudover har materialet stor betydning i forhold til, hvordan de føles at have i hånden. En møbelknop må meget gerne både være nem at få fat i, være behagelig at røre ved og så må de gerne ligge godt i hånden, når du skal bruge knoppen til at åbne og lukke diverse skabe og skuffer med.
Møbelknopper i messing og porcelæn er utrolig populære og der findes derfor mange forskellige af disse. Du kan læse mere om møbelknopper i messing i denne artikel, og se mere om møbelknopper i porcelæn i denne.
Møbelknopper som knage
En møbelknop kan dog også bruges lidt mere alternativt. Normalt bruges en møbelknop som et greb på et skab eller en skuffe. Det kan både være på køkkenlåger eller køkkenskuffer men også på møbler såsom kommoder osv. Da møbelknopper fås i forskellige former, farver og materialer er der flere, der bruger en møbelknop som knage. Det kan både være som knage i entreen, i køkkenet, på badeværelset eller i garderoben. Når du bruger en møbelknop som knage kan du få lige det udtryk, der passer til din stil. De er lavet af slidstærkt materiale, så de kan holde til dagligt brug og vil derfor også være særligt gode til at anvende som knage.