Vi bruger mange timer i vores hjem, derfor indretter vi ofte vores hjem med vores personlige stil. Vi fylder vores hjem med ting og farver, som vi føler os trygge ved, og som giver os positive associationer og følelser. Foruden det visuelle skal et hjem også gerne være praktisk, da vi netop opholder os meget i hjemmet. Denne side handler om knager og om, hvordan knager kan bruges både funktionelt og som en del af indretningen.
Knager til alle hjemmets rum
Knager kan bruges til alle rum i hjemmet. De bidrager med noget funktionelt, men kan samtidig bidrage med noget æstetisk til indretningen. Der findes et hav af forskellige knager med hver deres udtryk. Du kan finde knager, der matcher din stil og bruge dem i dit hjem til at skabe en rød tråd. Knager kan også matches på kryds og tværs og skabe personlighed i hvert rum. I nogle rum kan det funktionelle være det vigtigste, hvor det i andre rum primært er det visuelle.
Knager til entreen
I entreen er der ofte behov for et sted, hvor overtøjet kan hænge. Entreen er typisk det første rum, vi møder hos folk. Det er et rum, vi så vidt muligt gerne vil have, skal se pænt og ryddeligt ud. Knager bliver en funktionel løsning, så vi kan få organiseret vores overtøj. Når vi udnytter pladsen på væggen ved at anvende knager, bliver der frigivet plads på gulvet. Her kan du endda bruge den ekstra plads på en skohylde, en bænk, planter eller noget helt andet. Knager bliver i entreen funktionel og næsten uundværlig. Knager i entreen kan dog også sagtens bidrage til indretningen, da der findes knager i så mange forskellige former, farver og materialer. Du kan lege med udtrykket ved at hænge dine knager op forskudt på væggen i entreen. Derudover kan du også mixe forskellige former og farver, der kan skabe et personligt udtryk.
Knager til køkkenet
Køkkenet er et rum, der i de fleste hjem bliver brugt en del i det daglige. Det er typisk et rum, der skal være praktisk og funktionelt. Noget der næsten er uundværligt i et køkken er viskestykker, grydelapper og diverse køkkengrej. Her er knager en genial løsning, da du netop kan hænge viskestykker og et håndklæde lige ved håndvasken. Derudover kan knager også anvendes i køkkenet til at hænge køkkengrej og grydelapper op. På den måde kan du organisere køkkenet, så det giver mening for det daglige brug. Derudover kan du vælge nogle knager, der passer til stilen i køkkenet, så knagerne bliver med til at sætte præg på udtrykket og indretningen.
Knager til badeværelset
Et andet rum, hvor knager næsten er uundværlige, er på badeværelset. Her hænger vi ofte håndklæder både til brug efter håndvask og bad. Knager har i denne forbindelse en ret vigtig funktion, der kan være svær at erstatte med andre løsninger. Knager behøver ikke fylde alverden på væggen. Deres funktion frigiver derimod meget plads og luft på gulvet, som kan være rart på et badeværelse, som ikke altid er det største rum.
Funktionelle og flotte knager
Knager har en funktionalitet, vi selvfølgelig ikke kan komme udenom. Når vi har knager hængende, indbyder de til, at der skal hænges noget på dem. Alt efter hvor de hænger, kan de dog også have en mere visuel funktion. Der findes nemlig så mange forskellige knager i flotte farver, finurlige former og æstetiske udskæringer. Knager findes både neutrale i udtrykket og med mere knald på. Du har derfor stor mulighed for at finde nogle knager, der passer til dit ønskede formål.