Tilføj en ny stil til dit køkken eller pift din boligindretning op med et par flotte nye messingknopper. Der er nemlig ingen grund til at skifte hele dit køkken eller smide den gamle kommode ud, hvis du synes, det begynder at se lidt kedeligt ud. Et par messingknopper kan ændre udseendet og hele stilen til meget billigere penge. Du kan altså både spare penge og forny dit hjem med smukke messingknopper. Knopper i messing er blevet et ret populært valg og trendy, når det kommer til interiør.
Messingknopper er utrolig holdbare på grund af det slidstærke materiale. De vil derfor kunne holde til meget uden at blive ødelagte. Det kan især være en fordel, hvis det er knopper til køkkenet, du er ude efter. Vi åbner og lukker vores køkkenskabe og køkkenskuffer en del i løbet af dagen, og derfor må de knopper eller greb, der er på disse meget gerne være holdbare og slidstærke. Godt nok er messingknopper samt knopper og greb generelt ikke det dyreste at skulle udskifte, men mon ikke de fleste af os gerne vil undgå at skulle skifte disse ud hvert år.
Typer af messingknopper
Lad os tage et kig på nogle af de forskellige typer af messing, der findes på markedet. Måske kender du dem allerede eller også kan det være, at du bliver klogere på, hvilken type messingknop, der passer bedst ind i den indretning eller den ønskede stil. Når man kigger på de forskellige typer af messing vil man nemlig opdage, at der alligevel er ret stor forskel på dem. Der er i hvert fald en væsentlig forskel, der er værd at tage med, når man udvælger messingknopper til sit køkken, bad eller lignende.
Hvad er ubehandlet messing?
Den ubehandlede messingknop er ikke overfladebehandlet og vil derfor være en anelse mere uensartet i dens udseende. Messingknoppen vil derfor også hurtigere få patina, hvilket nogle synes er en fordel.
Hvad er poleret messing?
Messingknopper der er poleret, har en skinnende overflade. Knopper af poleret messing vil med tiden bære præg af patina, som nogle godt kan lide. Det er klart, at jo oftere du bruger den poleret knop af messing, jo hurtigere vil denne patina fremtræde. Det er vigtigt at have det med i sine overvejelser, når man skal vælge hvilken type af messing ens knopper skal være lavet af. Du kan dog også få messingknopper der er poleret og som efterfølgende er blevet lakeret, så de på den måde bibeholder den skinnende overflade.
Hvad er børstet messing?
En messingknop der har en børstet messing overflade er blevet slebet med fint sandpapir. Denne overfladebehandling giver messingknoppen en mat overflade. Sammenligner du en knop af børstet messing med en poleret vil du opleve, at den børstede messing er en smule lysere. Med tiden vil også denne få en patina, men igen kan den lakeres, så den flotte matte overflade bevares.
Hvad er antik messing?
At din messingknop er af antik messing vil sige, at den er blevet behandlet på en bestemt måde, så den får et lidt slidt, brugt og gammelt look. Ofte vil messingknopper lavet af antik messing have en lidt brunlig farve. Antik messing kan fremstå mat i udtrykket i forhold til den polerede messing. Derudover er den også ofte varm at se på. Messing knopper med antik messing er ofte lavet med unikke former og udskæringer, der sammen med det rustikke og varme look kan ændre udtrykket på møblet, køkkenet eller hvad det nu må være, du skal bruge den til.
Hvad er bruneret messing?
At en messingknop er bruneret betyder, at den har fået en behandling, der giver overfladen et flot patineret look allerede før brug. Normalt vil patina tage flere år om at komme til udtryk, men med en brunering, vil den være der fra start. Så er du til patina look kan det være en fordel at kigge efter brunerede messingknopper. Hos nogle forhandlere kan du endda vælge hvilken som helst knop, greb eller håndtag og efterfølgende få den bruneret.
Messingknopper til skuffer
Messingknopper kan give nyt liv til dine skuffer. Måske er du på udkig efter knopper til nogle specifikke skuffer i fx køkkenet, badeværelset eller kommoden. Sætter du messingknopper på dine skuffer, vil du opleve, at de får et helt nyt udtryk. Alt efter hvilken type messingknop du vælger kan du få et klassisk, moderne, unikt eller antikt look. Du kan altså købe messingknopper, der giver dine skuffer det udtryk, som passer til resten af din indretning. Læs og se mere om messingknopper til skuffer i denne artikel.
Møbelknopper i messing
Møbelknopper kan give dine møbler et helt nyt look og du kan måske få følelsen af, at du har fået et helt nyt møbel. Møbelknopper i messing kan bruges til at pifte din indretning op og give møblet et nyt og unikt udtryk. Møbelknopper har selvfølgelig en funktionel funktion, men at de samtidig kan bruges som et led i din indretning og til at understøtte din boligstil er jo bare et kæmpe win. Du kan finde mange forskellige møbelknopper i messing, så du enten får det polerede, blanke look eller det mere antikke og rustikke look. Er du interesseret i at se eller læse mere om møbelknopper i messing, så tjek denne artikel ud.